Min arbejdspraksis / IT understøttelse af undervisningen

På de to afdelinger hvor jeg har min daglige gang, er vi kun nået et stykke af vejen, når man taler om anvendelse af IT i undervisningen. Stort set alle lærere anvender interaktive tavler, mens anvendelsen af mobiltelefoner, blogs, chatrooms samt podcasts i form af digital video og lyd er mere sporadisk og oftest funderet i enkelte læreres særinteresser herfor. Vi anvender endvidere Lectio som dels vores studieadministrative, og dels som vores CMS system, et system som alle lærere er godt inde i, og hvor enkelte kan betegnes som superbrugere.

På den anden side er elevernes kommunikation med hinanden præget af flere forskellige løsninger afledt af Web 2.0 teknologien, her oftest Facebook, Twitter, Pinterest, Snapchat og Instagram.

Det er derfor besnærende at indlede forsøg med og undersøge læringspotentialet i en bred vifte af Web 2.0 redskaber, og ad denne vej skabe erfaring med virkningen i forhold til elevernes motivation, nærvær og fastholdelsesproblematikken, især overfor de svagere elevgrupper.

En anden god grund til at udforske og implementere disse redskaber er vores geografiske udfordring. Vi er et lille gymnasium på ialt fire forskellige adresser spredt ud over Sønderjylland i Sønderborg, Tønder, Aabenraa og Haderslev. Denne geografiske spredning sammenholdt med et lille elevtal, giver store udfordringer når teknik- og valgfag skal oprettes, så tankerne går selvfølgelig på at oprette hold på tværs af lokationer, der så ved IT understøttelse kan undervises på mindre hold i hver sin by med en lærer.

Den væsentligste modstand mod udbredelsen af de nødvendige værktøjer, syntes umiddelbart at være den tradition den enkelte lærer bærer med sig, gående på at han / hun skal være den vidensbærende i klassen, og at der ikke er tillid nok til at man sammen med eleverne kan udvikle idéen. Denne frygt er væsentligst baseret i lærernes ansvarfølelse overfor det faglige udbytte eleverne skal få ud af undervisningen, så der er altså alene tale om frygt for eksperimentet og dettes bæring på elevernes fremtidsmuligheder.

Vejen frem kan være små pilotforsøg, der kan anvendes af enkelte hold/klasser, måske koblet med særlige ildsjæle blandt lærere og elever, og selv om denne fremgangsmåde er langsommelig bliver det nok den metode vi vælger.

Min arbejdspraksis / relateret til organisationen

Som nævnt i et tidligere indlæg, anser jeg ikke den privatpraktiserende lærer for værende død. Det samme kan man sige gør sig gældende for ledelsesrollen på den skole jeg arbejder på.

Vi har alle i ledelsesgruppen en uddannelsesmæssig baggrund hvor vi på et eller andet tidspunkt har været igennem teorier om den lærende organisation, og selv om vi på papiret fra tid til anden organiserer ledelsesgruppen i team, så er det stadig vanskeligt for os at få det fulde udbytte af teamsamarbejdet.

Mange af os i ledelsesgruppen kommer fra et job som underviser og eller teamleder for en lærergruppe, så det er ikke vanskeligt at se hvor vi har vores habitus fra, og i det daglige arbejde hvor vi jo lige som lærerne har vores eget klasseværelse (her dog bare vores kontor) er der jo mange ting der går igen fra den tid hvor vi underviste elever, så vi forfalder let til at gøre og udtænke næsten al ting selv.

Den primære barriere for vores organisatoriske læring er nok den, at vi ikke i dagligdagen finder den tid til den nødvendige refleksion. Meget af vores tid går med at løse akut opståede problemer, der kræver umiddelbar handling, og da vi ydermere også gerne udadtil vil fremstå som kompetente ledere med overblik og handlekraft, ja så præges vores adfærd af nogle defensive læringsrutiner, hvor vi normalt ikke stiller spørgsmål til noget vi ikke kender svaret på, da det at være spørgende forveksles med uvidenhed og ikke videnssøgende.

Det er ligeledes kendetegnende for organisationen, at vi på baggrund af mange store udfordringer med at få vore resourcer til at slå til, ofte forfalder til en mere topstyret organisationsform, da vi jo ikke synes at have tid til de processer der mere er karakteriseret ved at være bottom-up drevne, og som er de processer der kendetegner den lærende organisation.

Med udgangspunkt i Argyris teorier om single loop og dobbelt loop learning, kan man sige, at etableringen af team på skolen har været kendetegnet ved en single loop tilgang og ikke som en dobbelt loop tilgang (se billede herunder), som en forudsætning for organisatorisk læring.

I vores daglige ledelse af organisationen er der et skisma mellem de læringsmæssige teorier, der jo på en uddannelsesinstitution jo både bør og har en stor bevågenhed, og så de normative forhold, så som økonomi og politisk styring, der har afgørende indflydelse på vore handlemuligheder.

Min arbejdspraksis / lærer-leder relationen

Som nærmeste daglige leder for et lærerkollegie på Teknisk Gymnasium Sønderjylland er langt størsteparten af mit arbejde rettet mod det samarbejde der er forudsætningen for, at vi ud fra de givne resourcer kan give eleverne det størst mulige læringsudbytte, i de tre år de går på gymnasiet.

I dette arbejde er dialogen en meget vigtig parameter, men det skal jo være en dialog om det der optager læreren mest, nemlig den daglige tilrettelægelse og gennemførelse af undervisningen. Netop denne dialog om den enkelte lærers tilrettelæggelse af sit arbejde er både vanskelig og føles somme tider grænseoverskridende.

Det vanskelige består i at læreren som udgangspunkt er meget mere inde i sit fagområde end jeg, og det føles derfor svært at komme med relevante input til hvorledes hans eller hendes undervisning skal gribes an. Jeg kan ud fra egne erfaringer skabt i mit tidligere job som underviser og min viden om didaktiske problemstillinger og læringsteoretiske overvejelser skabt gennem min uddannelse, jo godt give et relevant feedback til underviseren, men det er alt sammen løsrevet fra den praksis hvori det skal anvendes.

Det grænseoverskridende opstår når jeg føler at jeg blander mig i det arbejde læreren opfatter som sit eget ledelsesrum, nemlig forholdet mellem ham/hende og eleverne. Selv om vi er kommet langt i retning af at alle lærere i meget højere grad end tidligere skal tilrettelægge undervisningen således at fagenes samspil bliver tydeligt for eleverne, så er virkeligheden den, at langt det meste undervisning foregår hvor en lærer står i et rum med en klasse, den privatpraktiserende lærer er ikke død. Det opleves er svært at bryde ind i det nærmest intime rum læreren har skabt med sine elever, og en dialog om de processer der foregår i klassen er derfor vanskelig.

Når man spørger lærerne om de syntes at det er en god ide at diskutere deres undervisning, er svaret normalt et stort JA, så som vanligt er det jo bare at komme igang.

Overvejelser om bloggens udseende

I forbindelse med mit arbejde med denne blog, er der mange tanker der er røget gennem mit hovede, men specielt tanker om hvordan jeg designer min blog, således at jeg på den enklest mulige måde kan få budskabet frem uden at fortabe mig i de uendeligt mange muligheder der er for at få den til at fremstå som et skoleblad for 5. klasse designet af eleverne selv.

Jeg vil lade det være op til andre at bedømme om jeg har nået mit mål, men jeg har i hvert fald forsøgt at undgå den grøft hvori der befinder sig 28 gadgets man helt gratis kan fylde på sin Google baserede blog.

Jeg har også overvejet tekstopstillingen i mine indlæg, skal de holdes helt korte og så blot flere af dem, skal der være dobbelt linieafstand mellem alle linier for at forbedre læsbarheden og skal der være afstand mellem afsnittene for at skabe bedre overskuelighed i indlægget.

Fængende overskrifter og bloggens navn er også vigtige, men alt for lange overvejelser angående dette virker blokerende i forhold til min skriveproces. Jeg er helt klart et mere talende end skrivende menneske, så jeg må fokusere på at "få noget udgivet"

Nye tanker efter det andet Hangout i en forhåbentlig lang række

Tirsdag den 16. september gennemførte vi i MIL-gruppen det andet Hangout, og selv om jeg efter det først gennemførte havde fokus på nogle af af systemets mangler, må jeg retfærdigvis også give lidt kredit når der er ting der syntes at virke fortrinligt.
På trods af den dårlige synkronisering og de mange pauser i talestrømmen så er der for mig det særdeles fine ved systemet, at det er vældig godt til at holde mig forpligtiget i forhold til den gruppe jeg er en del af på MIL.
Det er særdeles nemt at arrangere disse on-line møder, og da det er åbenbart for mig selv at vejen for mig til indre disciplin går via ydre disciplin, så er her en god mulighed for at "holde snuden i sporet" og ikke lade de andre i stikken.
Jeg ser frem til vores næste møde på tirsdag, der selv om det denne gang er gjort frivilligt (det er det hele vel i grunden) med garanti har mig som deltager.

Min første erfaring med Google Hangout

I går aftes havde jeg fornøjelsen af, for første gang at skulle bruge Google Hangout.
Vi ville ( og vi er gruppe 3 på 1. modul / MIL 2014 ) afholde et online møde for lige at se systemet an, og lave et lidt forventningsafstemning ift. vores opgaver på MIL i den kommende tid.
Selve systemet virker storartet, selv om billederne er lidt grynede og dermed ikke øver os fuld retfærdighed.
Lyden er også OK, nok lige så god som de højtalere man anvender med sin PC eller Mac, men det der kræver mest tilvænning er, at lyden ikke er fuldstændig synkroniseret med billedet.
Det får det hele til at se ud som om der er tale om en lidt dårligt eftersynkroniseret amerikansk film sendt på tysk fjernsyn. Ud over synkroniseringen er det også åbenbart at systemet ikke understøtter fuld duplex som en almindelig telefon, man er altså nødt til at være afventende, idet man ellers går glip af de andres udsagn, så der er ingen mulighed for at få noget ud af det hvis alle taler i munden på hinanden.
I min tid ved militæret var der via radioforbindelserne heller ikke fuld duplex, idet man her skulle holde en tast inde på mikrofonen når man ville sige noget. Dette tryk afsluttede straks andres æterbårne udsagn, hvilket lærte os at man skulle "TÆNKE - TASTE - TALE".
Alt i alt var det militære håb at man generelt fattede sig i korthed og kun udtrykte relevante udsagn, og muligvis ligger der i dette en lille sandhed og læring ift. anvendelsen af Google Hangout.


Er der nogen der har gjort sig lignende erfaringer med Google eller er I stødt på andre systemer der virker bedre, så vil jeg være glad for en tilbagemelding, idet jeg umiddelbart ikke finder systemet vældigt overbevisende hvis det skal bruges når man er mange der er "på" på en gang.

Min arbejdspraksis / relateret til lærergruppen

Et spørgsmål der oftere og oftere er et diskussionpunkt på vores lærerværelser er, hvorledes vi kan se undervisningsdifferentiering mellem de tre felter der består af undervisningen, elev / lærerroller og it-anvendelse. Hvordan sætter vi fokus på elevernes egen opfattelse af det at være lærende gymnasieelev og på lærernes samarbejde. Vi har endvidere brug for som skole at undersøge hvorledes IT kan frigive lærerressourcer og derigennem blandt andet give nye muligheder for differentieret undervisning.
Mange spørgsmål trænger sig på i disse diskussioner, herunder hvorledes det for eleverne vil være at blive undervist af "fremmede lærere" sammen med "fremmede klassekammerater", samt hvorledes vi som kolleger kan samarbejde omkring didaktiske og metodiske overvejelser og selvfølgelig også om det faglige indhold.
Vi forestiller os at samarbejdet vil kræve et højt kommunikations niveau omkring planlægningen af undervisningen og om den enkelte elevs færdigheds niveau, arbejdsindsats og udbytte, men håber også at lærersamarbejdet kan opfattes som givende og inspirerende blandt andet fordi vi får mulighed for at diskutere faglige og pædagogiske spørgsmål i en konkret sammenhæng.